Mange små skridt mod grøn mobilitet: Sådan arbejder Bridgestone og dkbenzin.dk med mere bæredygtig transport

Hvordan forandrer man transportsektoren i praksis?

Transportsektoren er en af de helt store kilder til CO₂-udledning. Samtidig er den rygraden i vores hverdag: varer skal frem, mennesker skal på arbejde, familiens bil skal være sikker og driftsikker. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal omstille transporten, men hvordan det kan gøres konkret, målbart og i et tempo, hvor både virksomheder og forbrugere kan være med.

Når man kigger på aktører som Bridgestone og de digitale informationsplatforme, der følger markedet tæt – som for eksempel dkbenzin.dk – tegner der sig et billede af en omstilling, der ikke drives af ét stort mirakel, men af mange små, velovervejede skridt. Fra nye typer gummi og genbrug af materialer til digital udvikling af dæk og bedre viden om brændstoføkonomi bliver der arbejdet lag for lag på at reducere miljøbelastningen.

Omtanke for miljøet gennem hverdagens beslutninger

Landechef i Bridgestone Danmark, Ulrik Uhrenholt, beskriver arbejdet med bæredygtighed som en lang række af små beslutninger, justeringer og nye processer. Der er ikke tale om et punkt på en to-do-liste, der kan krydses af én gang for alle, men om et vedvarende fokus, hvor hver del af værdikæden granskes: råmaterialer, udvikling, produktion, logistik, brug og genbrug.

Det, der gør indsatsen interessant, er, at den både bliver målt internt og vurderet af uafhængige 3.-partsorganisationer. De eksterne vurderinger fungerer som pejlemærker, der kan vise, om retningen er rigtig – uden at man dermed kan læne sig tilbage. Ideen er netop at bruge resultaterne til at hæve ambitionsniveauet yderligere.

Virtuel udvikling: færre prototyper, lavere CO₂-aftryk

Digitale tvillinger og avanceret simulering

En af de mest markante ændringer i dækindustrien de senere år er overgangen til virtuel udvikling. Hvor udvikling før krævede et stort antal fysiske prototyper og omfattende kørsler på testbaner, kan en stor del af arbejdet nu udføres digitalt ved hjælp af avanceret simulering og digitale tvillinger af dæktyperne.

Når Bridgestone udvikler nye dæk, betyder den virtuelle tilgang, at man kan reducere behovet for fysiske prototyper med omkring 200 dæk og skære ca. 40.000 kilometer væk i fysiske testkørsler på veje og baner. Det svarer til en besparelse på omkring 60 % i råmaterialer og CO₂-udledning i selve udviklingsfasen. Samtidig kan der testes langt flere variationer af mønstre, gummiblandinger og konstruktioner, fordi simulationer kan gennemføres hurtigere og mere fleksibelt end fysiske tests.

Driver-in-the-Loop: når ingeniørdata møder menneskelig feedback

På Bridgestones forsknings- og udviklingscenter nær Rom er der taget endnu et skridt med installationen af en VI-grade DiM500 Driver-in-the-Loop (DiL) køresimulator. Her kombineres ingeniørdata, historiske testresultater og kunstig intelligens med en fysisk kører, der sidder i et cockpit af kulfiber på en stor bevægelig platform med fem meters bevægelsesradius.

I simulatoren kan ingeniører og testkørere sammen opleve, hvordan et dæk reagerer i et fuldt virtuelt miljø: skarpe sving, våde vejbaner, højhastighedskørsel, pludselige undvigemanøvrer og meget mere. Subjektiv feedback fra føreren kobles direkte med data fra simuleringen, og AI-algoritmer hjælper med at identificere mønstre og forbedringsmuligheder i designet.

Perspektivet er ikke kun et lavere ressourceforbrug, men også en markant kortere time to market. Dæk kan udvikles sideløbende med bilproducenternes egne udviklingsprojekter, så dæk og køretøj i højere grad optimeres som en samlet enhed. Forbrugere og flådeejere får dermed hurtigere adgang til nye dæktyper, der både er mere energieffektive, sikrere og bedre tilpasset moderne drivlinjer.

Fra ris-skaller til ørkenbuske: nye kilder til råmaterialer

Genbrug og genanvendelige materialer i dæk

Et andet centralt spor i Bridgestones arbejde er at øge andelen af genbrugte og genanvendelige materialer i dækkene. Visse specialdæk ligger i dag omkring 55 % genbrugte eller genanvendelige komponenter, mens dæk udviklet til Bridgestone World Solar Challenge – en international konkurrence for solcelledrevne køretøjer – når helt op på cirka 63 %.

Projekter som World Solar Challenge fungerer som levende laboratorier. Her kan nye gummiblandinger, fibre, fyldstoffer og produktionsmetoder afprøves under virkelige kørselsforhold, uden at man risikerer at kompromittere sikkerheden på massemarkedet. Erfaringerne herfra kan bagefter rulles gradvist ud i produkter til almindelige personbiler, varevogne og lastvogne.

Silica fra risskaller og plantebaserede olier

Traditionelt har dækindustrien især anvendt mineralolier og silica fra minedrift. I dag forskes der intensivt i alternativer, hvor restprodukter fra andre industrier og plantebaserede olier spiller en væsentlig rolle. Et eksempel er udvinding af silica fra risskaller – et biprodukt fra fødevareindustrien, der ellers ofte ville ende som affald.

Ved at omdanne risskaller til et højtydende fyldstof i gummiblandingerne kan man både reducere behovet for nye råstoffer og give et restprodukt en ny værdi. Samtidig arbejder Bridgestone på at erstatte mineralolier med plantebaserede alternativer i et stigende antal dæktyper. Det mindsker aftrykket fra fossile kilder og understøtter en mere cirkulær tilgang til ressourcer.

Guayule: gummi fra robuste ørkenbuske

Gummi behøver heller ikke kun at komme fra gummitræer i tropiske egne. I dag eksperimenteres der med gummi udvundet af guayule – en lille, hårdfør ørkenbusk, der kan vokse i tørre områder og kræver langt mindre vand end traditionelle gummitræplantager. Dens dyrkningsforhold åbner for produktion i nye klimazoner, hvilket kan reducere pres på økosystemer og mindske sårbarheden over for klimaforandringer i de klassiske gummiproducerende områder.

Når man ser på disse løsninger enkeltvis – risskaller, guayule, planteolier – virker de måske små. Men summen af dem ændrer CO₂-regnskabet gradvist. Det er netop pointen hos Ulrik Uhrenholt: De små skridt giver sjældent de store overskrifter, men de flytter realiteterne i baggrunden og gør det muligt stille og roligt at sænke belastningen pr. kørt kilometer.

Forlænget levetid med Bandag: regummiering som ressourcevinder

Karkassen som værdifuld ressource

Når man taler om lastbiler, busser og varebiler, er dækkene en af de helt tunge poster – både økonomisk og ressourcemæssigt. Et nyt lastvognsdæk består typisk af omkring 70 kilo stål, gummi og olie i alt. Alligevel er det kun cirka 17 kilo – selve slidbanen – der faktisk slides væk ved normal brug.

Under mærket Bandag regummierer Bridgestone erhvervsdæk, så karkassen – den bærende struktur inde i dækket – bevares, mens der vulkaniseres en ny slidbane på. Det betyder i praksis, at omtrent 53 kilo materiale kan genbruges, hver gang et dæk får nyt liv gennem regummiering i stedet for at blive skrottet og erstattet af et helt nyt.

Sikkerhed og performance på linje med nye dæk

Et centralt spørgsmål er naturligvis, om regummierede dæk kan matche nye dæk, når det gælder sikkerhed, holdbarhed og køreegenskaber. Svaret fra industrien er, at korrekt producerede og godkendte regummierede dæk yder på linje med nye, når de anvendes til det rigtige formål og vedligeholdes korrekt.

Moderne produktionsmetoder, sporbarhed i karkasserne og nøje kvalitetssikring betyder, at flådeejere kan reducere både omkostninger og ressourceforbrug uden at gå på kompromis med driftssikkerheden. For mange transportvirksomheder er det en afgørende faktor, når de skal nå egne klimamål og samtidig holde driftsøkonomien under kontrol.

Lokale fabrikker og kortere transportveje

Europæisk produktion til europæiske markeder

Selv det mest bæredygtige dæk vil få et større CO₂-aftryk, hvis det skal sejles halvvejs rundt om jorden, før det monteres på en bil. Derfor er placeringen af produktionen også en vigtig brik i det samlede miljøregnskab. Bridgestone har en række fabrikker i Europa – blandt andet i Italien, Belgien, Spanien, Polen og Ungarn – hvilket gør det muligt at levere direkte til markeder som det danske med kortere transportafstande.

Når dæk produceres tættere på slutbrugeren, reduceres behovet for langvejstransport på skib og lastbil. Det har både en klimamæssig og en logistisk gevinst: mindre CO₂ fra distribution og kortere leveringstider til forhandlere og flådeejere. Samtidig mindskes afhængigheden af oversøiske forsyningskæder, hvilket kan være en fordel i perioder med globale forstyrrelser.

Logistik, lager og smartere planlægning

Bæredygtighed handler også om, hvordan produkter bevæger sig gennem forsyningskæden. Med lokale lagre og mere præcis efterspørgselsprognosticering kan overskydende lager og unødvendige transporter reduceres. Ved at kombinere data om sæsonudsving, vejrmønstre og kundeadfærd kan producenter og distributører optimere, hvor og hvornår bestemte dæktyper skal være tilgængelige.

Her spiller digitale værktøjer og dataanalyse en stadig større rolle. Mere præcis planlægning betyder mindre spild, færre tomme transporter og bedre ressourceudnyttelse – endnu et eksempel på, hvordan små forbedringer i baggrunden kan have en betydelig samlet effekt.

dkbenzin.dk: viden, priser og forbrugerindsigt om dansk brændstof

Hvilken type information kan man finde?

Hvor producenter som Bridgestone arbejder med teknologien bag dækkene, leverer informationsplatforme viden til forbrugere og virksomheder. På dkbenzin.dk kan man typisk finde en lang række data og nyheder om det danske brændstofmarked, som hjælper bilister, vognmænd og andre aktører med at træffe mere informerede valg.

Blandt de mest relevante typer information finder man ofte:

• Aktuelle benzin- og dieselpriser på tværs af landet
• Historiske prisudviklinger, så man kan se tendenser og udsving over tid
• Overblik over prisforskelle mellem tankstationer og kæder
• Nyheder om ændringer i afgifter, politiske tiltag og regulering
• Information om alternative drivmidler som el, biobrændstoffer og HVO
• Råd om brændstoføkonomi, kørestil og vedligeholdelse af bilen

Ved at samle og strukturere disse data bliver det nemmere for både private bilister og erhverv at optimere deres omkostninger og samtidig reducere unødvendigt forbrug.

Prisdata og gennemsigtighed i markedet

Et centralt element på et site som dkbenzin.dk er gennemsigtighed i priserne. Når man kan sammenligne priserne på tværs af tankstationer i nærområdet, opstår der et mere effektivt marked, hvor forskelle synliggøres. Bilister kan vælge de mest fordelagtige muligheder, og tankstationer får et incitament til at holde priserne konkurrencedygtige.

For vognmænd og flådeejere kan systematisk brug af prisdata være en direkte kilde til besparelser. Ved at planlægge tankning ved de mest fordelagtige stationer på ruternes vej kan udgifterne pr. kilometer reduceres. Det kræver adgang til opdaterede data og værktøjer, der gør det muligt at omsætte informationen til konkrete beslutninger – noget som en specialiseret portal typisk kan understøtte.

Guides til bedre brændstoføkonomi

Udover rene prisdata vil man ofte finde artikler og guides, der handler om, hvordan bilister kan mindske deres brændstofforbrug. Emnerne kan spænde fra korrekt dæktryk og valg af dæk til kørestil, serviceintervaller og belastning af køretøjet.

Her mødes dækteknologi og brugeradfærd på en konkret måde. Dæk med lav rullemodstand kan reducere brændstofforbruget, men gevinsten opnås kun fuldt ud, hvis bilisten også sørger for korrekt lufttryk, undgår unødig tomgangskørsel og tilpasser hastigheden. Informationsplatforme kan formidle den slags råd i et let tilgængeligt format.

Samspillet mellem dæk, brændstof og kørselsmønstre

Hvorfor små optimeringer gør en stor forskel

Når man ser på et enkelt dæk eller en enkelt tankning, kan forskellene virke begrænsede. Men når millioner af køretøjer på tværs af lande forbedrer deres dækvalg, kørestil og tankstrategi en smule, løber det op i betydelige mængder sparet brændstof og CO₂.

Et dæk udviklet gennem virtuel simulering med fokus på lav rullemodstand kan måske reducere CO₂-udledningen med få procent. En bedre planlagt tankning baseret på prisinformation kan spare nogle liter om ugen. En mere afdæmpet kørestil kan sænke forbruget yderligere. De små gevinster multipliceres på tværs af hele vognparken.

Dækvalg som energibeslutning

Dækvalget er i praksis også en energibeslutning. Dæk med lavere rullemodstand kræver mindre energi for at holde bilen kørende ved samme hastighed. Det betyder, at både benzin-, diesel- og elbiler kan opnå større rækkevidde pr. tank eller opladning. For elbiler kan dækvalget være direkte afgørende for, hvor langt bilen kan køre mellem opladninger, hvilket har stor betydning for både privatbilister og erhvervstransport.

For virksomheder med mange køretøjer kan det derfor være en strategisk beslutning, hvilke dæk de standardiserer på, og hvordan de organiserer monitorering af dæktryk og slitage. Med sensorer og telematik kan dækdata integreres i flådestyring, så der proaktivt kan skiftes eller regummieres dæk for at optimere både sikkerhed, økonomi og miljøaftryk.

Data, digitalisering og fremtidens transport

Den digitale udvikling betyder, at vi i stigende grad kan måle, modellere og styre vores transport. Fra Bridgestones ingeniørsimulatorer til forbrugerrettede platforme med brændstofpriser og trafikdata er der en rød tråd: bedre information gør det muligt at træffe bedre beslutninger.

I praksis kan det betyde:

• Mere præcis udvikling af dæk til specifikke kørselsprofiler og klimaforhold
• Smart routing, hvor lastbiler og varebiler vælger de mest energieffektive ruter
• Fleksibel planlægning af service og dækskift, så nedetid og spild minimeres
• Overblik over realtidsforbrug, så chauffører kan se effekten af deres kørestil

Den samlede effekt er, at teknologien gør det muligt at presse mere transportarbejde ud af hver liter brændstof og hver kilowatt-time – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller fremkommelighed.

Praktiske handlemuligheder for virksomheder og bilister

Fem konkrete skridt mod mere bæredygtig kørsel

For både private og professionelle aktører kan vejen mod mere bæredygtig transport begynde med nogle relativt enkle tiltag:

• Vælg energieffektive dæk: Se efter dæk, der er udviklet med fokus på lav rullemodstand, og match dem til dit kørselsbehov.
• Hold dæktrykket korrekt: Forkert dæktryk øger brændstofforbrug og slid. Regelmæssig kontrol giver både sikkerheds- og miljøgevinst.
• Overvej regummiering til erhverv: For lastbiler og busser kan regummiering via løsninger som Bandag forlænge dækkenes liv markant.
• Planlæg tankning og ruter: Brug pris- og ruteinformation til at reducere omveje og unødigt forbrug.
• Justér kørestilen: Rolig acceleration, rette gearvalg og begrænset tomgangskørsel kan sænke forbruget mærkbart.

Brug viden aktivt i hverdagen

Den viden, som både dækleverandører og informationssites stiller til rådighed, får først rigtig effekt, når den bruges aktivt. Virksomheder kan integrere retningslinjer for dækvalg, tankning og kørestil i deres politikker. Privatbilister kan gøre det til en vane at tjekke både dæktryk og brændstofpriser og tilpasse deres kørsel efter forholdene.

På den måde bliver omtanke for miljøet ikke kun noget, der foregår i laboratorier, udviklingscentre og direktionslokaler, men en del af den daglige praksis på vejene. Mange små indsatser – fra nye typer gummi til den måde, vi træder på speederen – er med til at forme en mere bæredygtig fremtid for mobilitet.

Vejen frem: kontinuerlig forbedring og åbenhed

Arbejdet med at gøre dæk, brændstof og transport mere bæredygtig har ikke et fast slutmål. Efterhånden som teknologien udvikler sig, og kravene fra samfund og lovgivning skærpes, vil standarden for, hvad der er ”godt nok”, hele tiden blive flyttet. Det stiller krav til producenter som Bridgestone om at fortsætte investeringerne i forskning og udvikling – og til service- og informationsaktører om at formidle viden om de bedste løsninger på en måde, der er til at handle på.

For forbrugere, vognmænd og beslutningstagere er opgaven at omsætte de nye muligheder til praksis: at vælge de rigtige produkter, at bruge dem optimalt og at følge med i, hvordan markedet udvikler sig. Ved at kombinere teknologiske fremskridt med gennemsigtig information kan transportsektoren tage stadig større skridt i retning af lavere udledninger og mere effektiv ressourceudnyttelse.

Det næste skridt ligger derfor både hos dem, der udvikler og producerer, og hos dem, der hver dag kører på vejene. Når de mange små indsatser kobles sammen, bliver forskellen mærkbar – ikke kun i statistikkerne, men i det faktiske forbrug af energi, materialer og tid.